Produktbeskrivelse

EPJ8 er et yderst stilrent cafebord tegnet af den danske designer Esben P. Jørgensen. Esben har altid været inspireret af klassisk dansk design. Han skaber møbler med et friskt pust af modernitet og hans design har referencer man kan forbinde til de danske klassikere.

EPJ8 cafebordet er designet i to forskellige højder, så det ene bord kan stå inde under det andet. Her er der tale om det højere af de to borde. Det er i sig selv et minimalistisk bord med meget rene linjer. Bordets lette design muliggør en bred anvendelse.

Bordpladen har en diameter på 80 cm og stellet kan vælges i enten sort eller hvidt pulverlakeret stel. Mod et ekstra tillæg kan man desuden få producere stellet i et yderst elegant satinpoleret rustfrit stål. Bordpladen er en specielt udviklet Duet MDF, som består af en hård 14mm MDF kerne med en hårdfør overflade i møbellinoleum som går over i en flot affaset (skrå) kant, lakeret i sort eller hvid. Selve linoleumsoverfladen kan vælges i hele syv forskellige farver, lige fra sort til vilde farver som rød og skrigende orange.

Bordet har en højde på 42,5 cm.