Produktbeskrivelse

Super elegant danskproduceret hævesænkestel med højglanslakeret sort overflade (RAL 9005). Stellet er bygget op om en såkaldt konstantkraftfjeder, der er en særlig patenteret løsning, som sikrer en meget funktionel og blid højdejustering fra 65,5- 109 cm. Den store højdejustering tillader, at bordet kan anvendes som arbejdsbord, præsentationsbord til projektor eller endda ekspeditionsbord i detailverden.

Konstantkraftfjederteknologien bruger ikke strøm og højden justeres ved et enkelt tryk på en pedal, som åbner for hævesænkemekanismen. Teknologien er udviklet herhjemme og bordet er 100 % designet og produceret på egne fabrikker i Danmark, hvilket sikrer maksimal holdbarhed og stabilitet. Der ydes desuden 5 års garanti på bordet.

Kløverfoden kan vælges som minikløver, maxikløver eller en symmetrisk variant (se billederne til produktet). Modstanden i hævesænkemekanismen (balancevægten/styrken på konstantkraftfjederen) vælges til enten 10, 17, 25 eller 33 kg. Balancevægten skal svare til bordpladens vægt + den ekstravægt der står på bordet. Alle fødder leveres som standard med fire individuelle stilleskruer og der er mulighed for at tilkøbe hjul under stellet.

Der er mulighed for at få bordet i en helt individuel farve mod et tillæg. Ring venligst på 71601050, så vi kan guide Dem til at vælge den helt rigtige kombination.